Loading...



Læsetid: 5,5 minutter.

Halloween vinder frem herhjemme og kan være en rar aften for alle – inklusive familiehunden - såfremt man som forælder gør sig nogle overvejelser.

Her kommer 4 tips til en god og sikker Halloween for alle.



1. ???? Pas på hund og børn til Halloween.

Det er aldrig hensigtsmæssigt at din hund oplever stress, frygt eller ubehag i samspil med dine børn. Hvis du er det mindste i tvivl om hvordan din hund har det med udklædning og vilde monsterlege, er det for barns og hunds skyld derfor bedst at gå ud fra, at hunden vil opleve det som mystisk og muligvis skræmmende at se dit barn med fuld ansigtsmakeup, et lagen over hovedet eller en maske på imens de løber rundt og skræmmer hinanden, med frydefulde hvin til følge. ???? ????????
 

 

 

                                                                                         

Udklædning er sjovt - men ikke nødvendigvis for hunden.
Virker din hund utilpas eller utryg ved dit barns udklædning
er det bedst at tage din hunds følelser alvorligt
og hjælpe dem ud af den ubehagelige situation -
både for hundens og børnenes skyld.

 
 
 
 
 
Husk: Det er altid bedst at forudse og forebygge, frem for at reparere.

Det gør du nemmest ved at sørge for, at din hund er træt og godt aktiveret inden uhyggelighederne tager fat. Tag hunden med ud på en berigende tur, hvor der er rig mulighed for at snuse og undersøge. Træn evt. et par tricks med hunden og lad dem søge efter foder i en bunke blade eller det høje græs. Hav så et sikkert og afskærmet område hvor hunden kan slappe af imens løjerne står på. Lad det være et sted hvor din hund er vant til og glad for at opholde sig - ideelt sammen med en af jer forældre. Sørg for at børn leger et andet sted. Giv også hunden noget lækkert at hygge sig med – et fyldt marven, en Kong eller noget andet du ved din hund elsker og kan bruge lang tid på. At spise, slikke og tygge er beroligende for hunden, og kan hjælpe din hund med at bevare roen på en halvskør dag og aften.

Et andet scenarie er selvfølgelig, at din hund synes det er VILDT spændende og slet ikke kan finde ro i de anderledes aktiviteter - og ender med at være en højspændt ballademager der hiver fat i ”vampyrens” kappe eller ”mumiens” bandager og vælter dem. Det kan være frustrerende og du får måske lyst til at skælde hunden ud. Realiteten er, at din hund på forhånd er sat op til at fejle i en sådan situation. Med alt den vilde energi og mystiske adfærd hundens små mennesker udviser, er det for svært for den legesyge hund at bevare roen.
Uanset om din hund er mest disponeret for at reagere med frygt eller overdrevet begejstring, er det en god idé at bede børnene lege et sted hvor hunden ikke opholder sig, og i det hele taget skærme din hund fra unødig stress, som beskrevet herover. Således passer du også bedst på, at dine børn og deres venner ikke får en træls oplevelse med en skræmt eller overgearet hund
 
 
2. ???? Tænk jer om inden I klæder hunden ud.

Det er en populær aktivitet i USA at klæde hunden ud i diverse kostumer til Halloween, og måske er også denne tradition ved få indpas i Danmark. Det kan da også se ganske sødt ud når barn og hund matcher i udklædning.
Men for nogle hunde kan det være meget stressende at få kostume på. Dine børn bør under ingen omstændigheder fiksere hunden eller følge efter den imens de forsøger at proppe den i et kostume eller give den en sjov hat på – det vil uden tvivl være ubehageligt for hunden og kan resultere i, at din hund siger fra med knurren eller et bid. Det er helt naturlig adfærd fra hundens side, men naturligvis noget vi for alt i verden vil undgå.

I det hele taget bør din hund ikke klædes ud med mindre du er aldeles overbevist om at de vil have det helt fint med det. Måske er det bedst at nøjes med et fint orange bandana eller et smart halsbånd, hvis Fido også skal være festlig ????.

 
 
 
 
 
 
 
Det er langt fra alle hunde der synes om at blive klædt ud.
 
 
 
 
 
 
 
 
3. ???? Hold hunden sikkert væk fra hoveddøren.

Bor I et område hvor mange børn går fra dør til dør, vil det afskærmede område også her komme til sin ret. Børn i kostumer vil komme forbi i tide og utide – de ser mystiske ud, taler måske højt, bliver ikke særligt længe – og de bliver snart fulgt at en ny gruppe. Den konstante ringen og banken på døren, fulgt af en hoveddør der hele tiden åbnes og lukkes for mystisk udseende småfolk, kan give din hund en stressende aften, som kan sidde i kroppen i mange dage efter. Alt efter hvilken hund du har, kan reaktionerne svinge fra angst til aggression til forsøg på at stikke af, hvilket den har en god chance for at få succes med, med den jævnlige åbnen og lukken af hoveddøren.

 

 
 
 
 
At holde din hund afskærmet fra hoveddøren med en lækker, langtidsholdbar aktivitet, helst sammen med en voksen, vil sikre, at han ikke oplever mere stress end højst nødvendigt.
 
 
 
Alternativt kan du vælge at lade en skål med tag-selv slik stå på et bord ved hoveddøren, evt. sammen med et skilt som forklarer situationen. Så kan hekse og zombier tage for sig uden først at banke på døren og true med ballade. Det gør selvfølgelig, at I ikke får set de mange fine kostumer, men hvis I ved, at I har en hund der kan få en stressende aften, kan det være den bedste løsning.
 
Vi bruger selv den løsning herhjemme, og oplever at børnene er ganske mådeholdende med hvor meget slik de tager - også selvom der ikke en voksen til at regulere ????.
 
 
 4. ???? Lav en (u)lækker Halloween snack.
 
 
 
 
Du kan gøre det til en ekstra Halloween aktivitet for dig og dine børn,
at I blander en særlig (u)lækker blanding hundemad som I så fryser i et marvben til jeres hund.
Eksempelvis lidt havregrød farvet lyserød af hindbær eller lidt rødkål (det kunne man jo kalde hjernemasse). Tilføj noget dåsemad som kan udgøre det for "indvolde". Endelig kan et par teskefulde kogt og most broccoli
få rollen som splattet frømos. Lad børnene overlevere gaven til jeres hund, og se dem vinde endnu et par stjerner i hundens bog.
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 Jeg ønsker hele jeres familie en (u)hyggelig Halloween. ????????

~ Rikke.